Bo i et hyggeligt område med kun 5 minutter til liften og med skibussen lige udenfor døren
Cesa de Agnese er en hyggelig nyrenoveret lejlighed, som ligger i den gamle og hyggelige del af Canazei. Lejligheden passer perfekt til en familie eller mindre gruppe, som vil bo centralt og tæt på pisten.
Et hyggeligt område i Canazei
Cesa de Agnese ligger i den gamle bydel i Canazei, tæt på skovpisten, som løber fra skiområdet og ned i byen. Det gør det let og smidigt at komme hjem efter en lang dag på pisterne.
Lejligheden ligger tæt på Canazei centrum, så der er ikke langt til indkøb, restauranter og barer i Canazei. Hovedliften ligger cirka 5 minutters gang fra lejligheden. Vil du hellere tage skibussen til liften, så stopper den lige uden for lejligheden.